Om Psykolog Elena Larsen

Mit mål er at hjælpe dig hurtigst muligt og på den mest effektive og behagelige måde. Jeg sætter fokus på, at du får en god oplevelse hos mig.

Om mig

Mit navn er Elena Larsen, jeg er født i 1976 og har været psykolog siden 1999.

Jeg er færdig uddannet i 1999 og er autoriseret af  af Dansk Psykolognævn i 2011.

Med over 20 års erhvervserfaring har jeg arbejdet som psykolog og børnesagkyndig specialist i Børne- og Familie afdelingen i 9 år i diverse kommuner i Sankt-Petersborg og derefter 1,5 år i PPR i Sønderborg Kommune.

Siden 2011 har jeg drevet min egen klinik i Sønderborg som privatpraktiserende psykolog, hvor jeg hjælper klienter med at navigere gennem livets udfordringer og opnå personlig vækst.

Undervejs har jeg gennemført en 2-årig efteruddannelse i psykoterapi samt flere 1-årige uddannelser inden for psykoterapi, så som:

Jeg følgende efteruddannelser indenfor psykoterapi:

  • Psykoterapeut indenfor parterapi og intime forhold
  • Psykoterapeut indenfor børneopdragelse og forældreroller
  • Psykoterapi indenfor slægtsrelationer
  • Brugen af fortællinger og eventyr indenfor psykoterapi
  • Brugen af sandleg indenfor psykoterapi

Efteruddannelser indenfor psykoterapi har styrket mine kompetencer og givet mig en bred vifte af værktøjer til at støtte mine klienter.

Udover det har jeg deltaget i flere kurser, webinarer og forløb indenfor psykoterapi, personlig udvikling og ledelse.

Hvad kan du få hjælp til?

Jeg har en bred faglig erfaring og kan derfor hjælpe dig med forskellige problemstillinger, såsom stress, depression, forskellige former for angst, udfordringer i relationer med partneren, skilsmisse, vanskelig adfærd hos børn, ADHD lignende adfærd, arbejdsrelaterede udfordringer, ledelse, relationer med kollegaer og chefen, personlige kriser, lavt selvværd, usikkerhed, ensomhed, m.m. 

Hos mig kan du også få hjælp i forhold til mere specifikke udfordringer såsom skizofreni, bilpolar lidelse, migræne, non-epileptiske anfald, tvangstanker og handlinger, selvskadende adfærd, selvmordstanker m.m. Sidstnævnte udfordringer kræver som regel mere vedvarende indsats, men jeg har haft gode erfaringer med at arbejde med dem. 

Det område, som jeg særlig interesserer mig for, er kvindepsykologi, relationer, personlig udvikling og ledelse.

Ring til mig og spørg om jeg kan hjælpe dig med dine udfordringer eller book en tid med det samme.

med dig i centrum

Med udgangspunkt i dig vil jeg vælge de bedste redskaber og værktøjer, som vil hjælpe dig med at komme videre og som du også kan bruge hjemme.

Det betyder, at du kan komme i målet hurtigere og mere effektivt, samtidig med, at du får en god oplevelse af at gå hos psykolog.

Du bliver også en fuldmægtig medskaber af dine resultater.

Når du går hos mig er du ikke mere alene med dine problemer.

Kvalitet og service er mine værdier

Hos mig, får du ikke kun en almindelig  og kvalitetsfuld psykologisk ydelse. 

Når du går hos mig, får du det højeste service niveau – du bliver behandlet som det vigtigste menneske på jorden.

Den tid, du befinder dig hos mig, bliver du for mig det vigtigste menneske på jorden! HELE min fokus vil være på dig. 

Jeg vil gøre alt for at forstå dig og din situation.

Hvad får du ud af det?

  • Du vil få svar på dine spørgsmål og du vil få hjælp til dine problemstillinger. 
  • Trygt og støttende miljø, hvor du kan udforske dine tanker, følelser og adfærdsmønstre uden frygt for at blive dømt.
  • Hjælp til at forstå og håndtere dine udfordringer på en konstruktiv måde.
  • Øget selvindsigt, bedre håndtering af dine problemstillinger, samt en generel forbedring af din livskvalitet.
  • Unikke terapiforløb, som vil  blive “skræddersyet” for dig uanset din problemstilling.
  • Redskaber, som du kan tage med hjem. Jeg bruger forskellige metoder i processen og vælger den, der passer bedst i forhold til dit behov og udfordringer.
  • Medindflydelse: Sammen arbejder vi mod at opnå dine personlige mål, skabe mere overskud i hverdagen og en mere tilfredsstillende og balanceret tilværelse.
  • Kvalificeret og erfaren specialist: Med min omfattende erfaring og specialiserede uddannelse i psykoterapi, vil jeg vælge og tilrettelægge de metoder, øvelser og processer, som netop vil hjælpe dig med at afklare dine spørgsmål, at løse dine udfordringer og tilfredsstile dit behov.

Lidt mere INFO om mig

Jeg er, som sagt, universitetsuddanet og autoriseret psykolog med en russisk baggrund. Jeg stammer fra Sankt-Petersborg, hvor jeg i 1999 på Statsuniversitet blev tildelt titlen “Psykolog”, som er ligeværdig og fuldstændig ligestillet med den danske titel Kandidat i psykologi – Cand. Psych. Jeg er autoriseret i Danmark.

Jeg taler næsten lige så godt dansk som russisk, dog med en svag accent. Jeg forstår selvfølgelig absolut 100 % af det du vil sige. I forhold til kvaliteten og effekten af terapien vil du ikke bemærke forskel, idet min terapeutiske erfaring viser, at mit budskab og de psykoterapeutiske metoder, som jeg bruger, giver korrekt virkning uanset hvilket sprog jeg bruger i terapien.